Få styr på dine kilder - før de får styr på dig

Når du går til optagelsesprøve på SDU eller DMJX, er der ikke nogen, der forventer, at du allerede kan det hele – heldigvis. Ellers var der jo ikke noget at lære dig.

Så når vi alligevel taler om kilder som et vigtigt redskab, når du går til optagelsesprøve, så er det, fordi kilderne er en meget nem måde at forstå det journalistiske mindset på.

Du kan nemlig bruge dine kilder som byggesten til en arketypisk journalistisk artikel. Hver kilde tjener et formål, og i den perfekte verden har journalisterne alle kilder på, når de belyser en historie eller problematik. Men det er nu ikke den verden, vi lever i…og mange historier er desværre baseret på kun en enkelt kilde.

Hvad er en kilde?

Kilderne er - kort fortalt - de mennesker, du taler med, når du prøver at blive klogere på et emne, eller de skriftlige kilder, du læser. Alle kilder har der alle sammen har en funktion i din historie, og som alle sammen har en dagsorden. At lære at forstå den dagsorden er et vigtigt element i journalisters arbejde.

Journalister er dybt afhængige af deres kilder, og kilder er typisk afhængige af journalisterne. Men ikke så meget, som de tidligere har været. Hvis en politiker gerne ville igennem med sit budskab, var medierne engang vedkommendes eneste kilde til et bredt publikum - lige bortset fra vælgermøder og fra at trave op og ned af gaderne od uddele brochurer.

I dag har politikerne deres egne nyhedskanaler i de sociale medier, og det er en helt anden problematik. Det samme gælder reelt alle typer kilder: Alle har et budskab, og med de sociale medier har alle adgang til at komme ret bredt ud med det budskab.

Det er her, journalisternes arbejde med kilderne bliver endnu mere vigtigt: det er nemlig os, der bestemmer, hvem kommer til orde i medierne. Hvis historie er vigtig nok til at blive fortalt? Hvis synspunkter er kvalificerede nok til at blive brugt til at gøre os klogere? Hvis dagsorden er vi med til at hive frem i lyset nu? Og nogle gange skal de ret bogstaveligt hives frem i lyset. For mange kilder er ikke meget for at fortælle - såsom whistleblowers.

Tre typer kilder

Helt overordnet har vi tre typer kilder:

Erfaringskilden eller casen er den, der sætter kød og blod på en historie. Det ligger i ordet erfaring, at det, vi taler om, berører din erfaringskilde direkte. Beslutter politikerne at skære i SU til enlige mødre, så starter journalisten gerne her: Ude på gulvet i en lejlighed, hvor 26-årige Cecilie leger med legoklodser med lille Noah på 2 år. Cecilie er case på historien, for hun kan fortælle, hvordan beslutningen kommer til at påvirke hende og Noah, så der ikke er et øje tørt.

Partskilderne er…ja, part i sagen. Det er meget smart med kilderne, at de kommer med en brugsanvisning. Dem, der har part i en sag om at skære i SU til enlige mødre er dem, der har en form for politisk indflydelse eller økonomisk interesse. Money in the game. Det er nemt at forstå, at politikerne er partskilder. Nogen har fremsat lovforslaget og synes, det er en rigtig fin ide. Og så har vi oppositionen, som…surprise, surprise…synes, det er en rigtig skod-ide at skære i SU.

Men partskilder kan også være interesseorganisationer og lobbyistgrupper. Selv om de ofte gerne vil kalde sig selv neutrale…men vi forventer ikke, at partskilder er neutrale i et givent spørgsmål. Partskilder har en politisk eller økonomisk dagsorden. Og selv om Landbrug & Fødevarer har kompetente forskere ansat, der kan sige noget begavet om kvælstof i vandmiljøer, så er selve deres organisation en interesseorganisation, som har politiske interesser i spil- og det samme har Danmarks Naturfredningsforening.

Ekspertkilder er en meget interessant størrelse. I vores kilde-puslespil, så har vi brugt Cecilie som case på vores historie om nedskæringer i SU’en. Vi har talt med de forskellige politikere – regering og opposition – som peger i vidt forskellige retninger. Er det en god ide at skære i SU’en til enlige mødre?

Nu skal ekspertkilden gøre os klogere. Igen ligger det i ordet: de er eksperter på området. Og de er typisk forskere, der kan give et begavet input på neutral grund. De kan fx henvise til andre lande, hvor man har gjort noget tilsvarende, og hvad effekten har været, eller de kan lave økonomiske beregninger og fremskrivninger.

I den perfekte verden, så hjælper vores eksperter os til at danne en kvalificeret mening om emnet og bliver klogere.

I den virkelige verden- den, vi lever i – er ekspertvældet noget mere broget. For eksperter har bestemt også holdninger. Og der er mange måder, man kan anskue forskningsresultater på. Og nogle universiteter har tilmed aflønnet deres forskere ekstra, hvis de er meget i medierne. Og linjerne mellem de forskellige kildetyper kan nemt blive noget mere udviskede, end godt er.

Alt det kan du blive meget klogere på i modul 5 i vores onlinekursus, hvor du får styr på kilderne. Se mere her.