Har din historie nyhedsværdi?

Hvorfor er nogle historier bedre end andre? Hvorfor kan nogle fortællinger køre i en hel uge med nyhedsdækning, opfølgning, analyser og longreads, og hvor det er det eneste, alle taler om…imens andre lider en hurtig død med et par små notitser – hvis de da overhovedet har fanget nogens interesse?

Nogle gange er det åbenlyst, andre gange kan man spørge sig selv, hvad grundene er. Er journalisterne racistiske, hvis de sætter mere fokus på en flykatastrofe med 200 døde end på hungersnød på Afrikas Horn, hvor mange tusinder mennesker mister livet? Er det ren clickbait og paparazzi-mentalitet, når der bliver skrevet om kendte, kongelige og realitytstjerner? Og hvorfor kan hele landet gå i kollektivt hylekor, hvis nogen skyder en gul labrador, der er rendt ind på en anden mands grund?

Nyhedskriterierne

Nyheder er mange ting – men heldigvis er der et sæt værktøjer, du kan bruge. Det er nemlig ikke nok med mavefornemmelse og stædighed, når du skal vurdere, om din historie har nyhedsværdi. Journalister arbejder med nyhedskriterierne for at se, om og for hvem en historie har relevans. De hedder VISA eller AVIS+K ( alt efter hvem du spørger) og er et meget brugbart redskab, når du skal have overbevist nogen om, at en historie er værd at forfølge.

Nyhedskriterierne er i en meget kort version:

Aktualitet: Er din historie frisk fra fad og bidrager med noget nyt?

Væsentlighed: Berører din historie en stor del af den målgruppe, du henvender dig til? Omhandler den noget grundlæggende vigtigt med direkte indvirkning på vores samfund?

Identifikation: Kan vi identificere os med de mennesker, der er involveret i historien? Kan vi tænke bare det var mig eller godt det ikke er mig? Kan vi investere vores følelser og genkende os selv i historien?

Sensation: Det sensationelle er dybest set det, der overrasker os. Sensationskriteriet er udskældt, fordi sensations-journalistik har negative konnotationer og beskriver, hvordan journalister kan blæse ting op og ud af proportioner. Men i virkeligheden er det et nyttigt nyhedskriterie, for det er det overraskende ved en historie, der får os til at standse op og blive nysgerrige. Og det behøver ikke at handle om at vælte regeringer.

Konflikt: Mennesket har en naturlig interesse for spænding og dramatiske begivenheder- det kan vi vist lige så godt indrømme. Men faktisk handler journalistens ”jagt på konflikt” ofte lige så meget om fairness: hvis vi taler med regeringen om deres fantastiske, nye lovforslag, ja, så taler vi også med oppositionen. Så selv om den konflikt pepper en historie op, så er den ofte også et udtryk for at høre flere parter i en given sag.

Om nyhedskriterierne er de rigtige kriterier kan og bør man diskutere. Manden bag begrebet, den norske forsker Johan Galtung, gør i hvert fald opmærksom på, at nyhedskriterierne, som han definerede dem, er en realitet og ikke en opskrift.

Men når du skal til optagelsesprøve på en journalistisk uddannelse er de yderst brugbare, når du skal demonstrere, at du har sans for de elementer, der ofte indgår i nyhedsjournalistik.