Sådan opbygger du din artikel

Du skriver løs, helt optændt af dit emne. Så smækker du en fængende overskrift på. Måske deler du teksten op i nogle lidt mere overskuelige hapsere, og så sætter du dit navn under i kursiv og vupti…så har du lavet en artikel. Eller hvad?

Husk grundreglerne

Nej, det har du næppe. For også her er der nogle grundregler, som skal overholdes. For en artikel er ikke bare en artikel, en nyhed er ikke bare en nyhed, og en overskrift er ikke bare en overskrift. For det første, så kalder vi den for en rubrik, når vi taler journalistik.

Og for det andet, så er rubrikken så afgørende vigtig for, at din artikel bliver læst, at der ligefrem er folk ansat på mange medier til at ”tweake” rubrikken, så den får flere læsere til at klikke. Ja, det er clickbait, men det er ikke så underlødig en disciplin, som det af og til fremstilles. Men et super interessant studie i, hvordan et enkelt ændret ord kan gøre en 25 procents forskel i antal læsere.

Vi er nemlig travle, kritiske og forkælede som nyhedsforbrugere. Vi vil vide lige med det samme, om en historie er relevant eller interessant nok til, at vi vil bruge vores dyrebare tid på den. Og vi vil også helst være fri for at betale for nyheder. Derfor skal vi overbevises. Om at noget er vores tid værd- og måske endda vores surt optjente penge.

Forskellige typer af artikler

Vi arbejder lidt forskelligt med vores artikler alt efter, hvilken type artikel vi laver. Og i nyhedsjournalistikken arbejder vi rigtig meget med at være så præcise som muligt. Altså skal du i en nyhedsartikel kunne orientere dig lige med det samme i det vigtigste hv-spørgsmål. Hvad er det, der er sket? Hvor henne? Hvor mange er involverede? Og hvorfor sker dette her nu?

Vi vil gerne have overblik, og vi vil have det hurtigt, når vi læser nyheder. Hvis du gerne vil vide, hvem der vandt dagens Wimbledonfinale eller om Tyskland endelig har fået dannet ny regering, så gider du ikke læse dig igennem en lang, malerisk beskrivelse af center court eller den tyske Rigsdags arkitektur. Så vil du have svar- nu.

Når andre detaljer er vigtige

Er du til gengæld ude efter en læseoplevelse, der er sanselig og maler billeder for dit indre blik, så griber vi vores fortælling anderledes an. Så er alle de detaljer, der er ligegyldige i en nyhedsartikel, helt afgørende for, at vi føler os inviteret helt med ind i en historie. Så vil vi gerne føle, vi er til stede selv og kan være fluen på væggen.

Hvordan ser der ud i det hus, hvor vi fandt den forsvundne pige? Hvad var Johnny Depp iklædt første dag af den lange retssag, der definerede hans karriere fra nu af? Hvad lavede fodboldspilleren den morgen, han fik det opkald, der ændrede hele hans fremtid?

Fra tweet til longreads

Du kan lave journalistik, der ikke er længere end et tweet, og du kan lave longreads, der tager en halv time at komme igennem. Uanset hvad du laver, så er det vigtigt, at du laver det bevidst og arbejder med dine narrative metoder. De metoder kan hedde mange ting, fx nyhedstrekanten, berettermodellen og narrative journalism, der låner virkemidler fra skønlitteratur og TV- og podcastproduktion. Vi bygger noget op…hurtigt eller langsomt. Gør vi det godt nok, så får vi et engageret publikum.

Så enkelt - og svært - er det.